Artikler / Webshop / A/B Splittest

A/B Splittest

I denne artikel kan du blive klogere på, hvordan du kommer i gang med splittest, og hvordan du bliver en god splittester.



A/B Splittest – hvad er det?

A/B splittest er en videnskabelig teknik til at øge konverteringsrate på din hjemmeside eller webshop. Ved at splitteste elementer på dine websider kan du med en saglig tilgang afprøve flere forskellige versioner af samme webside på samme tid.

Forestil dig, at du er en bilforhandler og gerne vil opfordre dine kunder til at lade sig blive ringet op af en af dine sælgere. Du kan derfor bede kunderne om at indtaste navn og telefonnummer og trykke ”Bliv ringet op”.

Men hvad nu, hvis du ændrer teksten fra ”Bliv ringet op” til ”Få et gratis og uforpligtende tilbud”? Er der så flere, der vælger at blive ringet op? Dette kan du bl.a. teste på videnskabelig vis med en A/B splittest.

Ved en splittest sender du typisk 50% af de besøgende hen til den originale side, og de resterende 50% hen til en side der varierer lidt. På den måde kan du teste, om siden konverterer bedst med den nye variation eller ej.

Splittest

Alternativet til en splittest er i princippet at arbejde i blinde. Typisk vil du ændre knapper, farver og andre elementer på din hjemmeside, bare fordi du selv synes, at det er det rigtige – men effekten er ofte svært at vurdere. Hvornår er det effekt fra ændringen og hvornår er det naturlige udsving?

Vil du læse mere om konvertering og konverteringsoptimering så klik her.

Sådan foretager du en split test

Før du kan stole på resultatet af en split test, bør du sikre dig, at din test er forløbet korrekt. Nedenfor har vi samlet en række gode råd til den mest mulig korrekte split test.

Én ting ad gangen

Du bør maksimalt splitteste én ting ad gangen – fx en ny farve på en CTA-knap (Call to action). Mens du tester farven på knappen, bør du ikke også ændre i teksten eller størrelsen på knappen. Dette vil nemlig ødelægge testens validitet.

Når du tester, skal testen forløbe som en klassisk hypotesetest med en 0-hypotese (H0) og en 1-hypotese (H1), hvilket vil sige, at man ud fra en stikprøve tester to påstande om hele populationen. Påstandene kunne med eksemplet fra før derfor se ud som følgende:

  • H0 = Der er ikke forskel på de testede knappers konvertering
  • H1 = Der er forskel på de testede knappers konvertering

Målet med testen er altså, om vi kan forkaste H0-hypotesen og acceptere H1-hypotesen om, at den ene knap konverterer bedre end den anden.

Har du en hjemmeside med meget få besøgende, kan det være meget svært og langsommeligt at få resultater, der er signifikante. Der skal typisk et par tusinde brugere gennem dit splittest, før du kan sige, at du har et signifikant resultat. Der findes værktøjer på nettet, som hjælper dig med at beregne, hvor mange besøgende din splittest kræver for at være signifikant.

Det rigtige værktøj

Hvordan sørger du for at sende halvdelen af de besøgende til én side og den resterende halvdel til en variation af samme side? Hertil har du behov for at værktøj, der kan håndtere dette.

Der findes flere værktøjer til dette på nettet, fx Visual Website Optimizer som lader dig (mod betaling) oprette variationer af dine sider, fordele dine besøgende mellem variationerne og herpå teste, hvilke der klarer sig bedst.

Hvilke elementer bør du splitteste?

Når du har besluttet dig for at foretage split tests af din hjemmeside, bør du starte med at teste de elementer, der giver mest mening ift. at opnå en øget konverteringsrate. Du kan i princippet teste næsten hvad som helst, men følgende elementer anbefaler vi, at du foretager split test på:

  • Call to action elementer – Både farve, tekst og placering.
  • Konverteringsknapper – Farve, placering, størrelse og tekst.
  • Tekster og overskrifter – Prøv fx med mere eller mindre aggressive tekster.
  • Billeder – Måske kan andre billeder, eller billeder i andre størrelser øge salget?
  • Sidens opbygning – Er købeknappen gemt væk nederst på siden eller skal billederne være større?

Få hjælp til din webshop

Ønsker du sparring til at få din webshop til vokse, så kan ScanNet hjælpe dig. Hos ScanNet hjælper vi flere tusinde ejere med at drive deres webshops, og vi har derfor en stor viden og erfaring, som du kan drage nytte af. Samtidig har vi en stor samling af produkter inden for e-handel og online markedsføring, og vi kan derfor både rådgive og hjælpe dig til en markant større vækst.

Ønsker du en gratis og uforpligtende snak om mulighederne for din forretning? Så kontakt en af vores dygtige e-handelskonsulenter på 7553 3500 eller på salg@scannet.dk.


Gratis demo

Relevante artikler for dig:


Kontakt os

Morten Valentin

Morten Valentin

Salgskonsulent

Ring på 75 53 35 00 og lad os finde et løsning som passer netop til dit behov

Send mail