Artikler / Webshop / Open source eller closed source?

Open Source eller closed source

Begrebet open source er ikke til at komme uden om, hvis du søger efter CMS-systemer på nettet. Er du i tvivl om, hvad begrebet betyder, og om det er noget for dig, vil du ved at læse denne artikel få et overblik over fordele og ulemper ved at benytte et open source system.



Hvad er et open source system?

Direkte oversat betyder begrebet ”åben kilde”. Med et open source system har du altså direkte adgang til kilden dvs. kildekoden. Det betyder, at alle kan få lov at undersøge, ændre og udgive software til dette system. Af de mest benyttede open source CMS-systemer kan nævnes Wordpress, Magento, Drupal og Joomla. Se bl.a. vores artikel om magento webshop <- her.

Hvad er et closed source system?

I et closed source system får du ikke direkte adgang til kildekoden. Softwaren er licenseret og ejet af copyright-holderen. Det er dermed kun dem med tilladelse, der kan få lov at ændre og udgive software til systemet.

I den følgende gennemgang har vi valgt ScanNets egen Webshop som eksempel på en closed source webshop løsning.

Domæne og webhosting

Du skal selv stå for at købe et domæne samt finde et webhotel at hoste dit open source system på. Prisen på et webhotel kan variere fra 1 kr. til flere hundrede kroner pr. måned, mens et fx dk-domæne koster ca. 99 kr. Når du leder efter et webhotel, er det væsentligt at undersøge, hvor meget plads og trafikmængde du får med. Nogle steder skal der betales separat for trafikken, mens andre kun tilbyder en begrænset mængde trafik til dit webhotel. Det er også meget vigtigt at vælge en hostingudbyder med en høj oppetid. 

Er dit webhotel nede eller er driften ustabil, risikerer du at miste kunder. Samtidig skal du selv sørge for backup af din hjemmeside.

I Webshop er webhostingen inkluderet i det månedlige abonnement for webshoppen. Du får ubegrænset mængde trafik samt 500 MB plads. Har du brug for endnu mere plads, kan dette tilkøbes når som helst. Abonnementet inkluderer desuden et valgfrit .dk-domæne samt 10 stk. mailkonti á 1 GB.

ScanNet er Cloud Certifikatet-certificeret hostingudbyder og lever derved op til brancheforeningens højeste krav om sikkerhed og oppetid.

Cloud Certifikatet Hostingmærket

Funktioner og design

Med open source systemer har du ubegrænsede muligheder for at udvikle dine egne funktioner og design. Er du skarp til HTML og CSS, er det kun fantasien, der sætter grænser. Kan du ikke selv lave kode, kan du vælge mellem en lang række moduler. Du skal selv stå for at søge efter de moduler, der opfylder dine behov. Nogle moduler er gratis, men det er typisk sådan, at skal du have fat i mere komplekse moduler eller moduler af højere kvalitet, skal du ofte betale en del. Med hensyn til design findes der ofte mange gratis templates. Ligesom med modulerne hænger kvaliteten dog sammen med prisen.

Webshop er en platform, der består af de vigtigste ting en webshop skal kunne. Afhængigt af dine ønsker og behov kan du tilkøbe moduler, der er lavet af ScanNets egne udviklere. Kontakt ScanNets support for at få tilknyttet et modul, og så har din webshop en ny funktion i løbet af få minutter. Af moduler kan fx nævnes integration til GLS, avancerede rabatmuligheder, gavekortfunktion og SSL-godkendt betalingsmodul, så du hurtigt kan tilknytte din betalingskortaftale. Ønsker du endnu mere specifikke funktioner, kan du tilkøbe et plugin, som er specialfunktioner, der er lavet af vores partnere.

Med til Webshop følger flere gratis designtemplates, som du selv kan skifte farve og topbanner på. Ønsker du dit eget unikke design, kan du enten selv lave dit design med HTML, eller lade ScanNet og vores certificerede designpartnere udvikle et helt nyt design til din webshop.

Opdateringer

Har du et open source system, er det op til dig selv at holde øje med opdateringer og ændringer. I Webshop står ScanNet for at platformen og moduler hele tiden er opdaterede.

Som eksempel kan nævnes da Post Danmark skiftede fra WebPack til PacSoft Online i 2012. Alle kunder blev varslet om dette i god tid af Post Danmark. I samme ombæring fik ScanNets kunder med Post Danmark fragt-modul på Webshop også en mail om, at de ikke skulle foretage sig noget i denne forbindelse. Som leverandør af Webshop stod ScanNet selv for at tilpasse webshoppens kode til det nye system, og kunderne blev minimalt påvirket af overgangen til et helt nyt fragtsystem.

For at skifte til det nye system i fx en Magento-shop skulle du enten finde et nyt modul eller betale en udvikler for at tilpasse din webshop. Det var ikke unormalt, at denne lille ændring kostede 6-8.000 at få lavet.

Support

De fleste open source systemer har store supportfora, hvor brugere fra alle lande kan spørge og hjælpe hinanden. Har du købt din open source-løsning gennem et webbureau kan du nogle gange få support gennem dette.

ScanNets supportafdeling er klar til at hjælpe dig alle dage i ugen, uanset om det drejer sig om din hosting eller webshop. Har du brug for hjælp til opsætning af et modul eller til generel brug af webshoppen, kan vi hjælpe via både mail, telefon og fjernsupport. Har du ønsker til nye funktioner, kan du tilføje dem i vores idéforum, hvor alle idéer bliver vurderet og prioriteret af vores udviklingsafdeling.

Pris

Open source systemer er som udgangspunkt gratis. Dertil kommer udgifterne til webhosting, domæne samt backup. Har du ikke tekniske færdigheder til selv at lave design og de nødvendige funktioner, kan du vælge mellem gratis moduler og design med risiko for at det ikke virker, eller at købe dyrere moduler og specialdesign hos et designbureau.

Webshop koster 499 kr. pr. måned (359 kr. i opstart) og er inkl. webhosting, .dk-domæne, 10 mailkonti, backup samt konstant udvikling og opdatering af platformen. Du kan selv tilvælge de moduler og plugins, får brug for. Som udgangspunkt skal du regne med ca. 800 kr. for en kørende Webshop-løsning med de mest benyttede moduler. Det svarer til Webshop med et betalingsmodul, et fragtmodul samt Avanceret design-modulet. Derudover får du dansk support alle ugens 7 dage og mulighed for sparring hos vores konsulenter.


Gratis demo

Hvad er bedst?

Der er intet endegyldigt svar på dette. Hvad der er bedst for dig, afhænger af dine egne evner og budget. Med open source kan du få det, som du vil have det. Det kræver dog, at du selv har de tekniske kompetencer eller er villig til at købe dig til specialudvikling. Prioriterer du en stabil og gennemtestet webshop, hvor andre står for opdateringer og drift, er Webshop det rigtige valg for dig. Webshop er fuld skalerbar, hvilket vil sige, at du kan tilpasse webshoppen til dit behov. Vokser din forretning sig stor og succesfuld, kan Webshop altid følge med.

Læs mere om dine muligheder med Webshop

Læs mere om webhoteller til hosting af open source systemer

 

 


Kontakt os

Morten Valentin

Morten Valentin

Salgskonsulent

Ring på 75 53 35 00 og lad os finde et løsning som passer netop til dit behov

Send mail