Nets og Teller

Vigtig viden om betalingskortaftaler med Nets & Teller

Menu

Online ansøgning

Er du ordenligt forberedt, kan du via ScanNet oprette en betalingsaftale i løbet af få dage ved at benytte nedenstående link. Onlineansøgningen gælder både for indløsningsaftaler hos Nets og/eller Teller.


Ansøg om indløsningsaftale her

Tilbud til ScanNet-kunder: netop nu får du oprettelsen og det månedlige abonnement på din Teller-aftale uden beregning indtil September 2017, hvis du tilmelder dig via ovenstående link. Gælder kun nye Teller-kunder.



Når indløseren har godkendt aftalen, sender de et forretningsnummer, som ScanNet skal bruge for at oprette betalingsløsningen i din betalingsgateway.

Betalingskort

Du kan ansøge om to forskellige indløsningsaftaler gennem Nets og Tellers fælles elektroniske ansøgningsformular.


Nets:
dankort
Teller:
Internationale kort
nets og teller

Inden du ansøger

Nets og Teller har specifikke krav til dokumentation og opsætning af din hjemmeside, som du skal overholde for at blive godkendt til en betalingskortaftale. Ansøgningsprocessen går hurtigst, hvis du har din Nem ID Erhvervssignatur klar.


Formelle krav hos Nets


  • Din forretning skal være dansk registreret og fungere fra en dansk adresse
  • Du skal have en konto i et dansk pengeinstitut
  • Du skal kunne dokumentere tegningsregler
  • Du eller din forretning må ikke være registreret i Experians RKI-Kreditinformation
  • Du skal benytte en terminal, der er certificeret af Nets, som fx ScanNets betalingsløsning

Formelle krav hos Teller

  • Du skal kunne fremvise indtægts- og formueforhold
  • Du eller din forretning må ikke være registreret i RKI - Teller forbeholder sig ret til at indhente soliditetsoplysninger i dit pengeinstitut
  • I nogle tilfælde kan der være behov for en sikkerhedsstillelse
  • Du skal bruge en certificeret betalingsløsning som fx ScanNets
  • Du skal leve op til de gældende PCI-DSS krav (PCI-DSS står for Payment Card Industry Data Security Standard)
  • For at modtage American Express i Danmark med Teller som indløser skal din forretning være registreret i Danmark. Afregning kan kun ske i DKK.

Dokumentation

Du skal kunne dokumentere, at din virksomhed ejer den bankkonto, som betalingsløsningen skal knyttes sammen med. Du skal derfor fremvise ét dokument, der indeholder både bankens navn, din virksomheds fulde juridiske navn og/eller CVR-nummer samt bankkontoens reg- og kontonr. Du kan evt. benytte en kopi af et fysisk kontoudtog, en bekræftelse fra banken sendt til Teller via e-mail eller din kontoaftale.

Du skal desuden medsende billed-ID på den tegningsberettigede, der underskriver betalingskortaftalen. Det skal indeholde billede, navn, underskrift og personnummer. Dokumentation kan fx være en tydelig kopi af pas eller kørekort. Personen skal kunne knyttes sammen med registreringen af det domæne, som hjemmesiden skal ligge på.

Afhængig af din virksomhedstype skal du derudover medsende dokumentation for ejerskab. Læs mere om, hvad der gælder for lige præcis din virksomhedstype på Tellers hjemmeside: www.teller.com/dk/dokumentation

Du opnår den mest effektive ansøgningsproces, hvis du vedhæfter alle dokumenter i din onlineansøgning. Har du ikke forberedt alle dokumenter, når du ansøger, kan de eftersendes på mail til aftale-dk@teller.com - husk at angive CVR-nummer i mailen. Sender du dokumenterne separat, skal Nets/Teller manuelt matche din mail med din ansøgning, hvilket forlænger ansøgningsprocessen.


Klargøring af din hjemmeside eller webshop

Din hjemmeside skal være tilgængelig, inden for to dage efter du har ansøgt, så Nets og Teller kan vurdere, om den opfylder deres krav. Kan de ikke få adgang til siden, annulleres din ansøgning.

Følgende punkter skal fremgå tydeligt på din hjemmeside:

  • Forretningens navn (dagligt navn og juridisk navn)
  • Adresse (må ikke være en postboks)
  • Telefonnummer og e-mail på kontaktperson eller kundeservice
  • Beskrivelse af forretningens ydelser/varer – inkl. priser, skatter og afgifter
  • Muligheden for at betale med kort og kortlogoerne
  • Det skal være nemt at skelne mellem forretningens navn og eventuelle underleverandører
  • At du er sælger af de pågældende varer/ydelser og har ansvaret for dem
  • Vilkår for reklamationer og fortrydelsesret skal være let tilgængelige

Læs mere

Find yderligere info på nets.dk eller teller.dk.

Er du klar til at komme i gang?