Case Cloud Server

Valdemarsro

Stabilitet, tryghed og forståelse for forretningen


Valdemarsro
Cloud Server Valdemarsro Valdemarsro

Laver du mad, kender du (nok også) Valdemarsro. Valdemarsro er nemlig Danmarks mest populære mad- og livsstilsunivers.
Siden starten af 2007 har Valdemarsro udgivet flere kogebøger, lavet sin egen app og skabt et Premium-koncept, hvor du som abonnent får adgang til ugentlige madplaner, din egen side med yndlingsopskrifter og en automatisk indkøbsseddel. Danmarks mest populære mad- og livsstilsunivers kræver en særlig løsning.
Det kræver også en samarbejdspartner, der forstår forretningen og de udfordringer, der følger med. Begge dele har Valdemarsro fundet i ScanNet.




Udfordringen.

Find en opskrift? Kryds fingre og hold vejret

Indtil for nyligt var Valdemarsros samlede løsning (app og web) hosted hos en anden udbyder.

Det havde den været i flere år. I perioder var det gået godt. I andre perioder – og særligt til sidst - gik det mindre godt.
Selvom den tidligere udbyder havde prøvet at optimere løsningen, oplevede Valdemarsro og de besøgende stadig udfald - særligt i weekenden og ved aftensmadstid, hvor mange besøgende (på samme tid) var inde for at se på opskrifter.

I perioder kørte app og web langsomt, og nogle gange svarede de slet ikke. Kort sagt: Løsningen var ustabil - og uholdbar for alle parter. Valdemarsro kontaktede derfor ScanNet, som de havde fået anbefalet af én af sine udviklere.



Løsningen.

Styr på de besøgende – fokus på forretningen

I ScanNet har Valdemarsro fået en løsning, der passer til deres forretning:

  • Cloud Server
  • Platinum SLA
  • Managed TSM Backup


Cloud Serveren er designet helt specielt til Valdemarsro og de tidspunkter, hvor de har særligt meget trafik. Det gælder bl.a. om eftermiddagen, hvor danskerne søger inspiration til aftensmaden, og ved kampagner, lanceringer og højtider. Uanset anledning er Cloud Serveren garanti for lynhurtige sidevisninger - både til hverdag og til fest.
En Platinum SLA giver Valdemarsro ro i maven og ekstra høj prioritet – fx i forhold til responstid. ScanNet holder aktivt øje med Valdemarsros operativsystem, og hvordan det klarer sig i forhold til bestemte nøglemetrikker. Er der usædvanligt store udsving – fx pga. ekstraordinært mange besøgende –løser ScanNet det inden for max en time.

Med Platinum SLA får Valdemarsro også adgang til direkte rådgivning fra ScanNets systemarkitekter. Det giver Valdemarsro faglig sparring på et højt teknisk niveau og mulighed for at teste idéer af, inden de bliver afprøvet i praksis. På den måde kan planlagte spidsbelastninger og tekniske ændringer til setuppet tages på forkant.

Endelig skal Valdemarsro heller ikke bekymre sig om backup. Det tager ScanNet sig også af. Med Managed TSM Backup kan Valdemarsro genskabe hele (eller dele af) sin løsning, som den så ud på et helt bestemt tidspunkt – hvis uheldet skulle være ude.
Med den nye løsning i ScanNet kan Valdemarsro fokusere på det, de er allerbedst til – nemlig at være danskernes foretrukne mad- og livstilsunivers. Til gengæld sørger ScanNet for, at Valdemarsros løsning altid er stabil og klar til at byde flere millioner besøgende indenfor hver måned.



Samarbejdet.

For Valdemarsro har mest positive ved skiftet til ScanNet været:

  1. Samarbejdet og kemien
  2. At blive mødt af serverspecialister, der også forstår deres forretning
  3. Den viden og professionalisme, som de har oplevet


Ann-Christine Hellerup Brandt

”Da vi først snakkede med ScanNet, var vi fuldstændigt blown away! ScanNet var top-top-top-professionelle og knivskarpe. De var lynhurtige til at analysere og finde, præcis den løsning vi havde brug for. At de i den grad kunne fortælle os, hvad vi skulle have, var virkelig professionelt. Det er langt fra en selvfølge, at folk er så professionelle.”

Ann-Christine Hellerup Brandt
Valdemarsro

Vi er lige her

Har du spørgsmål, eller skal vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit behov?

Kontakt vores kundeserviceafdeling på 75 53 35 00 eller support@scannet.dk