Case Virtual Datacenter

Freeway

Hurtig (og kontrolleret) flytning til agilt miljø


Freeway
Virtual Datacenter Freeway Freeway

Freeways hjerte banker for iværksætteri og gode idéer. For at føre de gode idéer ud i livet skal Freeway bruge en it-infrastruktur, de kan stole på, bygge på og tilpasse en verden, der ændrer sig hvert eneste minut. Sådan en infrastruktur har Freeway fået i ScanNet.



Hvem er Freeway?

Freeway startede som Dating.dk i 1998. I dag tæller Freeway-koncernen ca. 100 medarbejdere, 5 kontorer og mere end 20 virksomheder med nettet som primær holde- og legeplads. Freeway er en familieejet virksomhed, som investerer i iværksættere og hjælper dem med at udvikle deres forretning.

Baggrund.

Det skal være attraktivt at være en del af Freeway-koncernen.

Virksomheder, der er – eller overvejer at blive en del af Freeway – skal have de bedste vækstmuligheder og adgang til at eksperimentere - også ud fra et it-mæssigt synspunkt.

Og så skal driften være klippestabil.

For en koncern som Freeway, der tjener sine penge – og sine kunder – online, er stabil drift altafgørende.

Hos Freeways nu tidligere leverandør var driften nu egentlig også okay.

Freeway oplevede mindre driftsudfald fra tid til anden, men havde ikke en brændende platform som sådan.

Det var nærmere tilfældigheder og udsigten til at arbejde med Kubernetes-teknologien, der gjorde, at Freeway (også) valgte at snakke it-infrastruktur med ScanNet.


Flytning.

Freeways tidligere leverandør havde ikke udsigt til at tilbyde Kubernetes. Det havde ScanNet.

ScanNet tilbød også at hoste hele Freeways it-infrastrukturplatform, og det gav god mening for Freeway:

  • ScanNets platform var nyere og hurtigere
  • Prisen var attraktiv
  • Freeway kunne planlægge migreringen, som det passede dem

Freeway og ScanNet blev enige om at gå videre med samarbejdet.

Hurtigt i processen fik Freeway adgang til de teknikere hos ScanNet, der skulle stå for migreringen, og det gav stor værdi for Freeway.

Udover at give ro i maven og sparring på tekniker-til-tekniker-niveau gav det nemlig også Freeway vished for, at de kunne rykke hurtigt – og i det tempo, de var mest trygge ved.

Og det gjorde de.

Sammen med ScanNet designede Freeway en løsning, hvor Freeway løbende kunne migrere (lidt ad gangen) til den nye platform og teste, om alt virkede planmæssigt før næste migrering.

På den måde havde Freeway fuld kontrol over processen – fra start til slut.


Løsning.

Hos ScanNet har Freeway fået en it-infrastrukturløsning, der passer til deres forretning.

  • Løsningen er sikker
    På flere måder endda. Den er hurtig (op til 20% hurtigere end hos den tidligere leverandør), den er driftsstabil, og så hostes den i et ISO 27001-certificeret datacenter. ISO 27001-certificeringen er Freeways garanti for, at ScanNet har styr på sikkerheden i og omkring datacentret.
  • Løsningen gør Freeway agile
    Freeway kan helt selv oprette og opgradere servere efter behov og fjerninstallere software - fx til testmaskiner. For en koncern som Freeway betyder det, at de hurtigt kan omstille infrastrukturen til fx at imødekomme nye virksomheder, de investerer i, eller nye tendenser i markedet.

Freeways løsning bygger på et VDC, et virtuelt datacenter, og følgende delelementer:

  • NFS Storage
  • Veeam Backup
  • Virtual Firewall (vDom)
  • Platinum SLA

Platinum SLA (Service Level Agreement) giver Freeway adgang til ScanNets højeste serviceniveau – som fx løbende sparring med ScanNets systemarkitekter og ekstra høj prioritet, hvis de skulle opleve driftsproblemer.


Samarbejdet.

For Freeway har det mest positive ved skiftet til ScanNet været:

  1. At løsningen har kørt problemfrit og mere stabilt end hos den tidligere leverandør
  2. Adgangen til ScanNets specialister (at kunne snakke med de folk, der skal levere løsningen)
  3. God value for money - også sammenlignet med Microsoft Azure, som Freeway også bruger

Niels Thrane

”Det er stor ting at tage alle éns driftsaktiver og flytte dem. Heldigvis har vi ikke på noget tidspunkt fortrudt, at vi gjorde det - også fordi vi gjorde det i et tempo, vi havde det godt med. Jeg kan klart anbefale andre at få lavet et hostingtjek hos ScanNet - især hvis man ligesom os havde været hos den samme leverandør i lang tid.”

Niels Thrane
Udviklingschef, Freeway

Vi er lige her

Har du spørgsmål, eller skal vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dit behov?

Kontakt vores kundeserviceafdeling på 75 53 35 00 eller support@scannet.dk