Case Hosted Citrix

Vejle Produktions- og Uddannelsescenter

Sparer kr. 20.000 på licenser om året


Vejle Produktions- og Uddannelsescenter
Hosted Citrix Vejle Produktions- og Uddannelsescenter VPU logo

Vejle Produktions- og Uddannelsescenter glæder sig over at være sluppet for bekymringer om backup, licenser, opdateringer og ikke mindst uforudsete udgifter.


Udfordringen.

Ønskede at slippe for tungt vedligehold

Tidligere benyttede Vejle Produktions- og Uddannelsescenter egne servere med alle de udfordringer, det indebærer – selv for en relativ lille virksomhed. Der blev brugt mange ressourcer på vedligehold, og det var svært at forudsige de månedlige udgifter til IT. Uddannelsescentret ligger inde med en del personfølsomme oplysninger og havde derfor brug for en løsning, hvor datasikkerheden er helt i top.


Løsningen.

Mange sidegevinster ved outsourcing med Citrix

Vejle Produktions- og Uddannelsescenter fandt hos ScanNet en løsning, hvor de kunne slippe for det tunge vedligehold og samtidig få en række gunstige sidegevinster. Uddannelsescentret fik reelt en helt ny IT-platform uden at skulle investere i nyt hardware og uden tidskrævende installation af husets arbejdsstationer. I dag værdsætter centrets medarbejdere og brugere den lette adgang til data, opdaterede programmer og printere. Alle benytter samme softwareversion, og der er helt styr på antallet af licenser.


Resultatet.

Besparelser og forudsigelige udgifter

Ligesom mange andre virksomheder betalte Vejle Produktions- og Uddannelsescenter for flere licenser end nødvendigt. Det betyder, at uddannelsescentret ved overgangen til IT-outsourcing og Citrix årligt sparer hele kr. 20.000 alene på licenser

"Det, at vi helt er sluppet for bekymringer om backup, giver ro i maven. Det samme gør sig gældende med den store sikkerhed, der nu omgiver vores IT-løsning. Vi råder over personfølsomme data, der skal behandles med største varsomhed. I dag gemmer vi ikke længere oplysningerne lokalt og risikerer dermed ikke at miste eller lække data i forbindelse med f.eks. tyveri. Overgangen til IT-outsourcing og Citrix blev varetaget af ScanNet og var på plads i løbet af en lille uge. I dag sætter vi pris på, at vi kender vores udgifter, og at vi kan trække på ScanNets kompetente support og gode åbningstider."

Hans Jørgen Mortensen
Forstander, Vejle Produktions- og Uddannelsescenter