Generelt

Velkommen til det nye ScanNet

Nye services, responsive hjemmeside og et mere brugervenligt kontrolpanel til alle vores fantastiske kunder.


Nye services, responsive hjemmeside og et mere brugervenligt kontrolpanel til alle vores fantastiske kunder.

Som du måske kan se, har vores hjemmeside fået en ordentlig overhaling med et nyt, responsive design, der tilpasser sig skærmstørrelsen på din PC, mobil eller tablet. Et nyt layout gør siden både flottere at se på og nemmere at finde rundt i. Nøgleordene har været brugervenlighed og overskuelighed, og det, synes vi i al beskedenhed, er lykkedes.

Det er ikke kun hjemmesiden, der har fået et løft. Her er nogle af de andre ting, du kan se frem til i det nye scannet.dk:

 

1. Nyt og mere overskueligt kontrolpanel (Mit ScanNet)

I det nye, responsive kontrolpanel har vi samlet så mange af de funktioner, du bruger i dag, som muligt. Og føjet flere til.

Screenshot af kontrolpanel

Som noget nyt kan du nu:

  • finde uddybende information om dine produkter
  • logge ind i Mail- og DNS-administration direkte fra dit kontrolpanel
  • tilknytte en administrator/udvikler, der på dine vegne kan administrere eller udvikle på produkter som fx Webshop og Office 365
  • opsætte en faktureringskonto
  • få detaljerede oplysninger om dine fakturaer, som tilmed er blevet mere udspecificerede og nemmere at overskue
  • sammenlægge dine konti
  • og meget, meget mere..

 

2. Automatisk domænefornyelse

Hvor vi tidligere har sendt en faktura på dit domæne, fornyr vi det nu automatisk for dig. Vi sender dig en påmindelse, 42 dage før vi fornyr domænet. Hvis du ikke ønsker at forny det, kan du selvfølgelig opsige det via dit kontrolpanel.

 

3. Ny og udbygget DNS-administration

For at lette administrationen af DNS har vi bl.a. ændret følgende:

  • For at minimere fejl skal du nu aktivt acceptere ændringer i din DNS-opsætning
  • Vi tilbyder nu en lang række DNS-skabeloner, så du hurtigt kan skifte til fx Office 365 og Gmail
  • Vi tilbyder nu import af BIND zone-fil, så du nemt kan importere DNS-zoner
  • Hvis det skulle blive nødvendigt, har vi gjort det nemt for dig at genskabe din standard DNS-opsætning

 

4. Ny loginside til webmail

Vi har introduceret en ny loginside til din webmail, https://webmail.scannet.dk. Du finder linket i headeren på scannet.dk, hvor du kan tilgå det fra både mobil, tablet og PC.

 

5. Ny valideringsmetode

Vi har ændret metode til, hvordan vi validerer, at den person, der kontakter os, har retmæssig adgang til den konto, som han/hun gerne vil lave ændringer til.

Med den nye valideringsmetode skal du fremover validere dig gennem den kode, du bruger til dit kontrolpanel (Mit ScanNet), eller gennem en midlertidig kode, vi sender til din kontaktmailadresse.

Af sikkerhedshensyn anbefaler vi, at du sikrer dig, at kun løsningsejeren eller den it-ansvarlige har adgang til koden, da den giver adgang til at lave omfattende ændringer i din løsning.

 

6. Nye bankoplysninger og nyt CVR-nummer

Ved årsskiftet bliver ScanNet formelt set en del af Zitcom Group. Udover ny hjemmeside og nyt kontrolpanel har vi derfor fået ny bankforbindelse, nyt kontonummer og nyt CVR-nummer.

Du finder alle oplysningerne her.

 

Spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp

Jeg håber, at det nye ScanNet lever op til dine forventninger, og at du synes, at både hjemmeside og kontrolpanel er overskueligt og nemt at gå til. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os på 75 53 35 00 eller support@scannet.dk.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer til indholdet af denne artikel, er du mere end velkommen til at sende os en mail, eller skrive en kommentar her.


Relaterede artikler