E-commerce

Hvad skal jeg sælge på min webshop?

Går du og og overvejer, hvad du skal du sælge på din webshop? Her får du tips til, hvad du kan overveje i jagten på at finde ud af, hvad du vil sælge.


Hvad skal jeg sælge på min webshop?

Du har en drøm om at starte din egen webshop - at blive selvstændig og selv kunne planlægge arbejdsdagene. Men hvad pokker skal du lige sælge?

Når du er færdig med at læse dette indlæg, så har du fået redskaberne til at vælge dit produkt og er ét skridt tættere på at starte din webshop.

Vi ønsker dig held og lykke med at finde dit produkt.

 

I dette blogindlæg kan du læse om følgende:

  1. Hvad sælger bedst på nettet?
  2. 7 punkter, du bør overveje
  3. Niche webshop - slip uden om konkurrenter
  4. Sælg noget, du brænder for
  5. Overvejer du at sælge dine produkter på abonnement?
  6. Alt kan sælges på nettet
  7. Gode værktøjer, du kan bruge


 

1. Hvad sælger bedst på nettet?

Dansk Erhvervs halvårlige e-handelsanalyse for 2023* viser, at disse produktkategorier er nogle af de kategorier, der sælger bedst på nettet:

 

Tøj, sko og accessories      

Andel af danskernes handler: 17%

Andel af danskerne forbrug: 18%

Bolig, have, blomster/planter

Andel af danskernes handler: 5%

Andel af danskerne forbrug: 8%

 

Personlig pleje & kosmetik

Andel af danskernes handler: 9%

Andel af danskerne forbrug: 5%

 

*E-handelsanalysen bygger på ca. 7.200 besvarelser for 1. halvår af 2023. Se analysen her.

 

2. 7 punkter du bør overveje

Du bør overveje følgende faktorer, når du skal sælge varer online: 

 

  1. Små og lette varer giver lave fragtpriser. Her er smykker, garn og andet hobbytilbehør et perfekt eksempel.
  2. Hvad med varelager? Varer, der ikke fylder meget, gør det muligt
    at have lager derhjemme. Du kan også overveje dropshipping, som du kan
    læse mere om her >>
  3. Overvej, hvorvidt der vil være en høj eller lav returrate. Undertøj har en
    lav returrate, hvorimod bukser kan svinge meget i både størrelse og
    pasform.
  4. Tag stilling til produktets holdbarhed. Eksempelvis kan teknik have
    tendens til at gå i stykker inden 2 år, hvor du som webshopejer har pligt til at udbedre fejlen eller tilbagebetale pengene. 
  5. Det er en fordel at vælge et produkt med lav konkurrence og med få konkurrenter. Her undersøger du dine konkurrenter blot ved at foretage
    grundige søgninger på Google.
     
  6. Er dit produkt sæsonbetonet? Skal du leve af din webshop, bør du have
    et vareudvalg, der sælger året rundt.
  7. Start en niche webshop. Det er lettere at blive konkurrencestærk, hvis
    du fokuserer på én produkttype.

 

niche-webshop

3. Niche webshop: Slip uden om konkurrenter

Konkurrencen inden for f.eks. produktkategorien “Tøj, sko og accessories” er rigtig hård med store spillere som Zalando, Boozt og H&M på markedet.

Derfor kan det være en god idé at starte en niche webshop. Jo mere specifikke dine kunder er, og jo mere du kan indsnævre deres interesse, des lettere er det for dig at udkonkurrere de store webshops. 

 

Vuffelivov!

En niche webshop kan f.eks. være, at du sælger t-shirts med motiver af hunde.

Kundesegmentet er meget lille, men til gengæld vil de kunder, der besøger din webshop være langt mere tilbøjelige til at handle hos dig med det samme, fordi du har specialiseret dig inden for dette specifikke område.  
 
Når du starter en niche webshop, har du fokus på én type produkter, hvilket får dig til at fremstå som en ekspert.  

Et eksempel er webshoppen zooshirts.dk, der har specialiseret sig i t-shirts med dyremotiver. Da webshoppen udelukkende består af t-shirts med motiver af dyr, giver det dem mulighed for at have et større udvalg i forhold til, hvis de også skulle investere i andre produkter. 

 

4. Sælg noget du brænder for

I dag køber vi gerne mere end bare ét produkt, når vi shopper på nettet. Vi køber også hele den oplevelse, der følger med produktet.  Vil du også skabe en oplevelse for dine kunder? Så kan det være en fordel, hvis du er passioneret for dine produkter.

Ved du allerede, hvad du brænder for, og har du måske allerede en fysisk butik, som du gerne vil have online? Så prøv vores webshop gratis i 30 dage>>

 

Hvad interesserer du dig for?

Start med at tænke over, hvad du interesserer dig for.

Det er typisk sjovere at sælge noget, som du interesserer dig for i stedet for et produkt, som du egentlig er ligeglad med.  

 

hvad-interesserer-du-dig-for

 

Overvej følgende for at spore dig ind på, hvilke produkter du ville være god til at sælge:

  • Hvad interesserer du dig for? Sport, bagning, mode, elektronik, strik?
  • Dyk endnu længere ned i din interesse. Hvis det er sport – hvilke sportsgrene er du mest interesseret i? Fodbold, håndbold, cykling?  
  • Hvad får du ros for?  
  • Hvad spørger din familie og venner dig til råds om?
  • Hvad læser du om på nettet?


Ved at stille dig selv de overstående spørgsmål, burde du være et skridt nærmere at finde det produkt, du brænder for – og som du vil kunne sælge på bedste vis.

 

5. Overvejer du at sælge dine produkter på abonnement?

Dansk Erhvervs halvårlige e-handelsanalyse for 2023 viser, at abonnementssalget har haft en fremgang på 1,4 mia. kr. mere sammenlignet med 1. halvår 2022.

Dog er det vigtigt at understrege, at analysen viser, at en en stor andel af abonnementstjenesterne er inden for følgende kategorier: internet, streamingtjenester, telefoni, tv-pakker og transport

Fordelen for kunderne er dog, at de ikke skal bruge tid på regelmæssig genbestilling og afhentning, hvis de i stedet vælger at abonnere på det.

 

Overvej om du kan skille dig ud

Det er en fleksibel løsning, da kunderne kan opsige abonnementet, hvis de ikke længere bruger produktet eller servicen. Det kan være attraktivt i stedet for at bruge en stor sum penge på at købe et produkt.  

 

abonnement

 

Dog er der nogle overvejelser, der kan hjælpe dig med at beslutte, om det er en god ide for dig:

  1. Overvej om dine produkter/tjenester egner sig til gentagne køb. Eksempelvis mad, kosmetik, træning & børnetøj.
  2. Abonnementsløsninger kan opbygge kundeloyalitet, da de forpligter sig til regelmæssige køb. Har du en kundebase, der er tilbøjelig til at blive langvarige kunder, kan det være en fordel.
  3. En abonnementsløsning kan give en stabil indtægt. da du ca. ved, hvor mange abonnementer, der betaler hver uge/måned/år. Dog kan der være udsving, men det er nemt at lave et estimat.
  4. Undersøg markedet og dine konkurrenter og find ud af, om der allerede er eksisterende abonnementsløsninger. Hvordan kan du skille dig ud fra de andre?
  5. Overvej, hvordan du ønsker at prissætte dine abonnementer, og hvilket værditilbud du kan give dem, som de ikke får ved enkeltkøb.

 

Vil du ride med på abonnementsbølgen?

Nedenunder finder du lidt inspiration til, hvad der kan sælges på abonnement:

 

Kaffe og te

Hver uge

Dyrefoder

Hver måned

Babytøj

Hver 3. måned

 

Prøv en gratis webshop demo i 30 dage >>

 

6. Alt kan sælges på nettet

... kun fantastisen sætter grænser!

 

 

 

7. Gode værktøjer, du kan bruge

1. Google Trends

Google Trends er et gratis værktøj, der gør det muligt for dig at udforske, hvad der trender på Google. Det er oplagt at kigge nærmere på i din søgning efter, hvad du skal sælge på din webshop. 

Vil du sælge tøj, kan du f.eks. indtaste "sommertøj" og "vintertøj" i en sammenligning på Google Trends. 

Så vil du få en graf, der viser, hvor populær den ene søgefrase er i forhold til den anden - og hvornår søgefraserne hitter. 

 

google-trends-seo

 

2. Google Søgeordsplanlægning

Søgeordsplanlægning er et gratis værktøj, som du kan bruge til at klare følgende opgaver:

  1. Analysere søgeord
    Du kan søge efter søgeord, som er relevante for dit mulige produkt eller service.


  2. Historiske statistikker 
    Se statistikker over f.eks. søgevolumen, der kan hjælpe dig til at finde ud af, hvilke søgeord du skal bruge i markedsføringen af dit produkt. Læs mere om, hvordan du skal agere for at nå til tops i Google her>>.

 

Udlev din webshopdrøm nu

Skab din egen webshop - helt uden at kode. 

Kom hurtigt i gang med en Dandomain webshop.

Prøv gratis i 30 dage >>

Har du brug for hjælp, kan du kontakte vores gratis dansk support.

 

Lignende indlæg