Generelt

Hostnordic solgt til team.blue og IT Relation

Med baggrund i ønsket om at udvikle vores virksomhed med flere ressourcer og kompetencer er det med stolthed, at vi kan fortælle at Hostnordics outsourcing-enhed fremover bliver en del af IT-virksomheden IT Relation samt at Hostnordics ...


Med baggrund i ønsket om at udvikle vores virksomhed med flere ressourcer og kompetencer er det med stolthed, at vi kan fortælle at Hostnordics outsourcing-enhed fremover bliver en del af IT-virksomheden IT Relation samt at Hostnordics hostingforretning bliver en del af hostingvirksomheden team.blue.

Hostnordic har siden 2007 tilbudt højkompetent hosting og siden 2013 kunnet tilbyde IT-outsourcing og drift til vores kunder. I takt med at IT-landskabet i de seneste år har udviklet sig kraftigt, kræver det, at vi som IT-leverandør specialiserer os for at kunne tilbyde den bedst mulige service til vores kunder. Som et led i denne specialisering har vi valgt at sælge vores forretning og dele den i de to naturlige forretningsområder: IT-outsourcing og IT-hosting.

 

team.blue overtager hosting-forretningen
team.blue er med over 250.000 loyale kunder markedsledende indenfor hosting og beskæftiger 200 medarbejdere i Danmark. (team.blue

team.blue har flere specialiserede brands på det danske marked – herunder ScanNet (www.scannet.dk) og forhandlerbrandet Curanet (www.curanet.dk). 

 

IT Relation overtager IT-outsourcing forretningen
IT Relation beskæftiger 550 medarbejdere og er bredt repræsenteret med 6 afdelinger i Danmark – herunder tre større kundecentre i henholdsvis København, Aarhus og Herning. Endvidere har IT Relation et nyligt oprettet filippinsk offshore kontor. (www.itrelation.dk)

 

Flere ressourcer og nye kompetencer
Uanset om du er hosting eller outsourcing-kunde vil det for dig betyde, at vi fremover vil kunne tilbyde en bredere service-pallette og et større udvalg af ressourcer og kompetencer. Opdelingen betyder samtidig, at du får adgang til de bedste specialister indenfor netop det område, vi samarbejder omkring. Derudover vil du blive mødt af en større og bredere leverance-organisation som bedre kan håndtere nye teknologier og være omstillings-parate til mere krævende IT udfordringer. 

 

Vi vil naturligvis løbende informere mere om processen i den kommende tid og ser rigtigt meget frem til samarbejdet i fremtiden.


Har du spørgsmål eller kommentarer til indholdet af denne artikel, er du mere end velkommen til at sende os en mail, eller skrive en kommentar her.


Relaterede artikler