Spændende udvikling i  nethandel i Danmark
Spændende udvikling i  nethandel i Danmark
 
 

Spændende udvikling i nethandel i Danmark

Den danske nethandel er i rivende udvikling – vær med der hvor kunderne er med en webshop fra ScanNet.


Fortsat vækst i nethandel
De seneste tal fra Dansk e-handelsanalyse viser, at nethandel i Danmark er støt stigende. På trods af Finanskrisen, er der i 1. kvartal 2009 sket en stigning på 0,8 % i forhold til 4. kvartal 2008 og det må siges at være yderst positivt i forhold til forventningerne.
Af fysiske varer, som forbrugerne køber på Internettet, ligger beklædning stadig på førstepladsen. Tøj udgør således 23 % af al nethandel med fysiske produkter i 1. kvartal 2009, mod 17 % i 1. kvartal 2008. Bøger og aviser ligger på 2. pladsen og PC-hardware, tv og elektronik er den 3. mest efterspurgte net handel vare i 2009.
På serviceproduktsiden er det fortsat flybilletter, der udgør den største del af den danske net handel. Hele 21 % af salget af serviceprodukter på Internettet er således flybilletter. Salget er faldet en smule fra 2008, men da salget af rejser og udlandsophold er steget fra 3 % til 10 % i løbet af det sidste år, kan en mulig årsag til faldet i salg af flybilletter sagtens være, at danskerne i stigende grad vælger at købe pakkerejser i stedet for flybilletter.

Flere yngre bruger nethandel
Det har hele tiden forholdt sig sådan, at flere yngre end ældre mennesker bruger nethandel, når de skal købe produkter og services og tendensen er stigende. Antallet af danskere, der bruger net handel ser ud til at være stagneret en smule i 2009, på trods af at transaktionstallet stiger, hvilket bl.a. kan skyldes, at der i den danske befolkning bliver flere og flere ældre mennesker. Det er således i de yngre aldersgrupper, at størstedelen af nethandel transaktionerne skal findes.

København tager førstepladsen
Ifølge den nyeste statistik fra Dansk e-handelsanalyse står Hovedstadsregionen for hele 35 % af al nethandel i Danmark, hvilket er bemærkelsesværdigt, da der i Hovedstadsregionen kun bor ca. 30 % af landets befolkning. Til sammenligning står Midtjylland for ca. 22 % af nethandlen og hele Syddanmark for ca. 27 %. Det er altså helt tydeligt Københavnerne, der er de mest handlende på Internettet, som det ser ud lige nu.

Vær med i kampen om kunderne
Der ligger et meget stort potentiale i salg via Internettet. Flere og flere danskere vælger at købe produkter via Internettet og har du ikke en webshop – er det de andre forretningsdrivende, der får del i kundernes penge. Hos ScanNet har vi udviklet en brugervenlig webshop som alle, uanset erfaring, kan finde ud af. Webshoppen er modulopbygget og du vælger således selv, hvor få eller hvor mange funktioner, du ønsker at bruge. Kontakt ScanNet i dag og kom i gang med at sælge dine varer på Internettet i morgen.
ring på 76 34 75 25
Bliv kontaktet af vores konsulenter:
Kontaktperson:
Tlf:
Hjemmeside:
E-mail:
Relaterede artikler om:

A/S ScanNet - Birkemose Allé 11 - 6000 Kolding - Tlf. (+45) 75 53 35 00 - Fax (+45) 75 53 35 09 - scannet@scannet.dk